Jeg skriver tekster, skaber indhold og lægger kommunikationsplaner for en vifte af seje kunder. Jeg bidrager med godt håndværk og overblik, og ingen opgaver er for små.

Jeg lytter til jeres behov og spørger nysgerrigt ind til mål, midler og modtagere. Vi sparrer om muligheder og løsninger, og jeg hjælper med at definere og skalere opgaven, så I får mest ud af jeres ressourcer.

Jeg udtænker kommunikationsplaner. Her omsætter jeg mål og strategier til budskaber og konkrete aktiviteter. Det effektiviserer jeres indsats og skaber en klar sammenhæng mellem det, I vil, og det I gør.

Jeg producerer tekster og indhold, der fungerer dér, hvor I har brug for det. Min faglige værktøjskasse er dyb, og jeg samarbejder glad og gerne med medarbejdere og fagfolk på alle niveauer i jeres organisation.

Det kan jeg hjælpe med:

  1. Artikler

  2. Nyhedsbreve

  3. Hjemmesider

  4. Pressemeddelelser

  5. Faktaark

  6. Infografik

  7. SoMe-indhold

  8. Video

  9. Kundecases

  10. Foldere

  11. Kundemagasiner

  12. Rådgivning og strategi

  13. Research

 

Skriv eller ring endelig for referencer.

Mine referencer

”Lene er dygtig til at omsætte tungt fagsprog til let forståelige tekster for vores kunder, og som menneske er hun meget behagelig at arbejde sammen med. Hun er yderst engageret og ikke bange for at udfordre os og sige sin mening. Hendes vedholdenhed og struktur afspejler sig i måden, hun løser opgaverne på og følger dem til dørs.”

Per Jensen, partner og statsautoriseret revisor i inforevision a/s

”Jeg elsker at samarbejde med Lene! Hun leverer altid varen, og så gør hun mig bedre til mit arbejde med gode kritiske spørgsmål, engagement, inspiration og peptalks. Lene giver sig altid 100 % – og lidt til, og intet bliver overladt til tilfældighederne. Jeg ville ønske, at jeg kunne have Lene helt for mig selv!”

Louise Schmidt Trærup, grafisk designer, Refleks

“Jeg har nu arbejdet sammen med Lene på en række forskellige projekter gennem de seneste tyve år og oplevet, at hun ikke bare løser en opgave, men bidrager med tænksomhed, akkuratesse og engagement. Lene er kompetent og får min varmeste anbefaling.”

Margrethe Lyngs Mortensen, kommunikationsrådgiver, mentor, underviser m.m.

“Valget er igen og igen faldet på Lene Finnemann, når Copenhagen Skills har haft brug for ekstra journalistisk power i maskinrummet. Med sit strategiske mindset, sin skarpe pen og en høj grad af troværdighed og professionalisme har hun i den grad bidraget til at skabe resultater. Både som rådgiver på komplekse forløb og i forhold til helt konkrete leverancer. De bedste anbefalinger herfra!”

Jannie Gade Nielsen, Chefkonsulent Region Hovedstaden, tidligere projektleder Copenhagen Skills

”Jeg er så vild med det du kan og gør! Du møder dine kunder åbent og nysgerrigt og bidrager altid med unikke og fremragende løsninger. Det er ligegyldigt, hvad jeg beder om din hjælp til, så får jeg altid andet og mere, end jeg forestillede mig. En rapport, en analyse eller en strategi bliver altid skarpere, når den har været i dine hænder. Når jeg beder om rådgivning til mig eller mine kunder, formår du at vinkle og præcisere tanker og budskaber, så de står knivskarpt. Du favner alle fagets genrer og leverer høj kvalitet til tiden.
Tak for dig.”

Marianne Bolvig, kommunikationsrådgiver og ejer, BolvigKom

”Jeg har været rigtigt glad for mit samarbejde med Lene. Vi har haft god og konstruktiv dialog undervejs i nogle ikke altid helt nemme processer, og de endelige produkter har haft et rigtigt flot visuelt udtryk.”

Morten Hass, Konsulent, Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling

Om Fin Kommunikation

Fin Kommunikation er etableret i 2011 af mig, Lene Finnemann. Mit arbejde er i store træk at skrive gode tekster, lægge skarpe kommunikationsplaner og at dele min viden med mine kunder gennem rådgivning og undervisning.

Mine kunder er både offentlige organisationer og private virksomheder i SMV-segmentet, og jeg trækker på erfaring fra mange forskellige brancher og sektorer.

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bl.a. arbejdet på dagbladet JydskeVestkysten, i Forbrugerstyrelsen, Falck, konsulentbureauet Jøp, Ove & Myrthu samt i Furesø Kommune. Du kan se hele mit CV på LinkedIn.

 

Kurser og webinarer

  • Få værktøjer til bedre forandringskommunikation (Kforum/Advice)
  • Læg en SoMe-strategi, der rent faktisk virker (Kforum/Advice)
  • Brug adfærdsprincipper i din kommunikation (Bro)
  • Nyhedsbrevets store potentiale (Kforum/Advice)
  • Kom i gang med mobilvideo (Kforum/Advice)
  • SoMe Bootcamp (Kforum/Advice)
  • Den digitale læsers hjerne (Kresten Bjerg Kommunikation)

Mine certificeringer

  • Strategisk Kommunikationsrådgiver (Teknologisk Institut)
  • Rådgiver i Kommunikationsspejlet – et lederevalueringsværktøj (Anne Katrine Lund)